Efter 6-1 nederlaget til Manchester City på Old Trafford, er United nu 5 point bag bysbørnene i tabellen. Mange eksperter har derfor udråbt Manchester City som favoritter til at vinde mesterskabet.
Sir Bobby Charlton mener dog, at det er for tidligt at udråbe en favorit. Han er sikker på at United stadig kan nå at indhente City.
”Hvis nogen kan indhente City, er det Manchester United. Jeg bekymrer mig ikke så meget om det. Jeg har meget stor tiltro til trænerstaben og Alex (Ferguson, red.)”, siger Charlton i et interview med Daily Post.
”Det er kun et spørgsmål om tid før vi møder City igen, og til den tid vil det blive en helt anden kamp”, slutter Charlton.
Næste Premier League-møde mellem Manchester United og Manchester City finder sted i 36. spillerunde, den 28. april 2012 på Etihad Stadium.