Pligtsejr uden festfyrværkeri

Sir Alex Ferguson havde valgt Wayne Rooney i en helt ny rolle i aftenens Champions League-opgør mod de rumænske mestre for Otelul Galati. Angriberen…

Sir Alex Ferguson havde valgt Wayne Rooney i en helt ny rolle i aftenens Champions League-opgør mod de rumænske mestre for Otelul Galati. Angriberen spillede 90 minutter på den centrale midtbane sammen med Anderson, og Dimitar Berbatov og Michael Owen fik chancen fra start i angrebet.

Der gik dog ikke længe før Michael Owen måtte udgå. Javier Hernandez erstattede den skadesplagede angriber, men det lignede ikke umiddelbart, at der var noget alvorligt galt.

Manchester United kom foran på et af deres første etablerede angreb. Phil Jones brød igennem på højrekanten, og sendte et indlæg ind i boksen der endte i fødderne på Antonio Valencia. Kantspilleren kunne let prikke den ind til 1-0 fra kort hold.

Så skulle man tro, at de engelske mestre ville tromle Otelul Galati fuldstændig ned på Old Trafford, men sådan skulle det ikke gå. Manchester United tillod rumænerne mere spil efter scoringen, og det var lige ved at give bagslag kort inden pausen. Nani spillede en Otelul-angriber fri, og denne fik lov at afslutte mod mål, men en flot refleksredning af David de Gea holdte United på rette kurs.

Anden halvleg startede i langsomt tempo over hele banen, og hjemmeholdet virkede ikke interesseret i at øge føringen. Derfor kunne Otelul Galati med jævne mellemrum spille sig til halve chancer, men det blev heller aldrig rigtig farligt.

Wayne Rooney havde ikke den bedste kamp fra den uvante plads, men alligevel skulle han komme på tavlen. Han fik masser af plads lige uden for feltet, og skulle bare tordne den mod kassen, men et mislykket spark reflekterede via en forsvarsspiller ind til 2-0.

Dimitar Berbatov kunne have scoret til 3-0 helt alene med målmanden, men scoringen udeblev, og så endte kampen 2-0. Benfica spillede 1-1 med FC Basel, så Manchester United har dermed listet sig forbi portugiserne, og ligger på en øjeblikkelig førsteplads i gruppen med otte point.

Forrige artikel

United-mål åben for skifte

Næste artikel

Rooney nyder også midtbanerolle

ANNONCE