Sir Alex: En tragedie for Owen

For blot fjerde gang på to-et-halvt år startede Michael Owen inde i Champions League for Manchester United. Men kampen mod Otelul Galati varede ikke mere…

For blot fjerde gang på to-et-halvt år startede Michael Owen inde i Champions League for Manchester United. Men kampen mod Otelul Galati varede ikke mere end ti minutter for den rutinerede angriber. En lårskade satte Owen tilbage.

“Det er en tragedie for ham,” siger Sir Alex Ferguson til Sky Sports.

“Jeg føler virkelig med ham. Han er en virkelig god spiller.”

Angriberen skal tilses af Manchester Uniteds medicinske stab torsdag, hvor omfanget af skaden skal udpensles. Men selvom angriberen kun fik ti minutter, så nåede han stadig at gøre et godt indtryk i kampen, forklarer Sir Alex Ferguson.

“Han skabte målet for os,” forklarer Ferguson Owens rolle i Antonio Valencias føringsmål.

“Han lavede et fantastisk løb til den nærmeste stolpe på Phil Jones” indlæg, og han trak forsvarsspillerne med sig, så Antonio Valencia blev ladt alene og kunne prikke bolden simpelt ind,” siger Sir Alex Ferguson.

Forrige artikel

Fergie: Rooney fantastisk på midtbanen

Næste artikel

Cleverley ude på lørdag

ANNONCE