De engelske medier har gjort et stort nummer ud af, at Rio Ferdinand er droppet til Englands kommende venskabskampe.
Men midterforsvareren, som netop i dag runder de 33 år, har stadig gode chancer for at komme med til sommerens EM.
“Jeg mødtes med Rio ved gallamiddagen og sagde til ham, jeg havde læst kommentarerne fra Sir Alex og ligeledes mener, han har brug for flere kampe. Han var enig i, at han skal spille for at finde tilbage til formen, og jeg håber han bliver fysisk klar til EM,” siger Capello.
Ferdinand leverede en solid præstation i lørdagens sejr over Sunderland, hvor han for første gang siden sæsonpremieren dannede forsvarsduo med Nemanja Vidic.