Ryan Giggs kan i morgen gå på banen i Amsterdam til sin optræden nummer 900. Så langt var han dog ikke nået, hvis det ikke var fordi at en vis herre ved navn Sir Alex Ferguson havde talt ham fra idéen om at indstille sin karriere sidste år.
I et eksklusivt interview med The Telegraph, afslører den 38-årige legende at en forstrækning blandet med manglende spilletid, gjorde at han var tæt på at stoppe sin karriere i slutningen af 2010/11-sæsonen.
”Jeg spillede ikke mange kampe, jeg havde en forstrækning, og jeg fortalte bossen at jeg var frustreret. Han sagde at jeg nok skulle få mine kampe, men jeg tænkte stadig over at det kunne være min sidste sæson. Mod enden af min sæsonen havde jeg dog mod på mere,” udtalte Giggs.
Ryan Giggs fortæller også at det at blive rykket fra kanten til den centrale midtbane, har gjort at det ikke er ligeså hårdt for ham. Yderligere fortæller han om hvilken stolthed det er for ham, at kunne trække den røde trøje over hovedet for 900. gang.
”Når jeg spillede på kanten, ville jeg føle mig helt smadret efter kampen. Jeg er er selvfølgelig træt efter kampene stadigvæk, men ikke ligeså træt som når jeg har spillet på kanten.”
”Det er ikke mange spillere som når 900 kampe. At spille så mange kampe for United – det er noget at være stolt af,” udtalte Giggs til The Telegraph.
Ryan Giggs har fornyligt skrevet under på en kontraktforlængelse, således at hans kontrakt først udløber i år 2013.