Manchester United kæmper i øjeblikket for at holde på lovende Paul Pogba, ikke mindst fordi det franske stortalent har en topagent til at forhandle for sig.
Om Pogba finder det bedste tilbud i Manchester eller andetsteds står fortsat hen i det uvisse, men en ting er sikkert; Sir Alex er godt og grundigt træt af griske agenter.
“Da jeg startede med at spille for 37 år siden, fandtes agenter ikke. Forestil jer det. Dengang var spillerne bundet fuldkommen af deres kontrakter, der var ingen fri bevægelighed. En ændring af de regler var tiltrængt, men jeg synes sporten har bevæget sig for langt i den forkerte retning på det punkt,” lyder det fra Ferguson.
Agenter er dog ikke kun til ulempe for United, som ofte nyder godt af portugisiske Jorge Mendes” kontakter, når de skal lokke nye folk til klubben.