Ifølge Manchester Evening News måtte Danny Welbeck forlade stadion med en ankelskade. Avisen skriver at den engelske angriber pådrog sig en skade på anklen i løbet af kampen, hvor især en tackling fra Nigel de Jong skabte utilfredshed på Manchester Uniteds bænk.
Den 21-årige angriber har i denne sæson udviklet sig til at blive en vigtig mand i Manchester Uniteds angreb. En position som dog ikke gav nogen gevinst i går, hvor han startede kampen på bænken.