For få dage siden fik Anders Lindegaard comeback for reserverne. Her holdt han buret rent og snuppede tillige to spark i straffekonkurrencen. Han var at finde mellem stængerne igen i dag, og heller ikke denne gang blev han passeret.
Det kunne dog være gået galt, da Sunderlands Mikael Mondron lagde en farlig bold ind i feltet. Danskeren nåede ikke frem til bolden, og han var heldig med, at der ikke befandt sig nogen Sunderland-angribere i nærheden.
Uniteds største chance i første halvleg tilfaldt Davide Petrucci. Ryan Tunnicliffe fandt Ritchie De Laet i dybden, og belgieren lagde bolden ind til Petrucci, hvis afslutning ikke var inden for målrammen.
United var ikke prangende, men skabte dog de fleste muligheder. Tunnicliffe spillede en glimrende kamp, men formåede ikke at snyde målmand Jordan Pickford med sin afslutning.
Pickford var en af gæsternes bedste, og han stoppede også forsøg fra både De Laet og Robbie Brady.
Kampen endte 0-0, og det betyder, at United slutter Premier Reserve League North med 49 point, hvilket er 14 mere end de næstbedste fra Liverpool. På torsdag spiller de finale mod Aston Villas reserver på Old Trafford.
Manchester United 0-0 Sunderland
Opstilling
Anders Lindegaard
Marnick Vermijl – Michael Keane – Ezekiel Fryers – Ritchie De Laet
Larnell Cole – Tom Thorpe – Ryan Tunnicliffe – Jesse Lingard
Davide Petrucci
Will Keane
Bænk
Sam Johnstone, Michele Fornasier, Luke Giverin, Scott Wootton, Robbie Brady
Udskiftninger
46’ Ud: Marnick Vermijl – Ind: Robbie Brady
86’ Ud: Tom Thorpe – Ind: Scott Wootton