De Gea krydser fingre for Newcastle

Manchester United spiller senere i dag mod Swansea på Old Trafford, men inden da skal de lyseblå rivaler et smut nordpå, hvor de skal møde Newcastle….

Manchester United spiller senere i dag mod Swansea på Old Trafford, men inden da skal de lyseblå rivaler et smut nordpå, hvor de skal møde Newcastle. Uniteds 21-årige målmand David de Gea håber på at netop Newcastle kan hjælpe Fergies tropper tilbage på førstepladsen. 

– Vores mål er at få maksimum point (i de sidste to kampe, red.) og så håbe at City smider point. Jeg så Newcastles kamp mod Chelsea, og de kan komme til at spille en vital rolle i titelræset. De kan være nøglen til, at United genvinder mesterskabet, udtaler de Gea til The Sun. 

– Det bliver ikke let for City, og vi må bare håbe at de fejler, samtidig med at vi vinder vores kamp mod Swansea. 

Uniteds egen skyld 

På blot fire spillerunder har Manchester United smidt et forspring på otte point væk. David de Gea er da heller ikke i tvivl om, hvis skyld det er, at United pt befinder sig på en andenplads.

– Der har været mange op- og nedture i mesterskabskampen. Men vi smed vores fordel væk i kampene mod Wigan og Everton. 

– Vi kan kun klandre os selv. Der er to kampe tilbage for begge hold, og de bliver lige svære. 

Andenplads ikke godt nok 

Den unge spainer kom til England sidste sommer, og dette er dermed hans første sæson i klubben. En sæson som også på det personlige plan har budt på op- og nedture for målmanden.

En ting slår han dog fast. Skulle hans debutsæson ende uden noget mesterskab, vil det være en stor skuffelse. 

– Der er ingen tvivl om, at det ikke er godt nok at blive nummer to. Det vil være en stor skuffelse for alle i klubben, udtaler David de Gea. 

Forrige artikel

Avis: Pogba siger ja til Juventus

Næste artikel

Startopstillingen mod Swansea

ANNONCE