Fergie: Pogba viste ingen respekt

Efter at Manchester United tidligere på året mistede unge Ravel Morrison, så kan Uniteds fans godt vænne sig til at miste endnu et ungt talent. Denne gang…

Efter at Manchester United tidligere på året mistede unge Ravel Morrison, så kan Uniteds fans godt vænne sig til at miste endnu et ungt talent.

Denne gang er det – som ventet – franske Paul Pogba, som hen over foråret flere gange har flirtet med Juventus, og som ifølge Ferguson nu er endelig tabt for klubben.

– Paul Pogba? Han skrev under med Juventus for længe siden, så vidt vi ved. Jeg mener ikke, han har vist os nogen respekt, siger Sir Alex Ferguson i et interview med MUTV tirsdag aften.

Pogba kom til United i 2010 og var spået en stor karriere på Old Trafford, men blev eftersignende godt træt af tilværelsen som reservespiller i løbet af sidste sæson.

Ud over Paul Pogba, så har der også været snak om, at Ezekiel Fryers ligeledes var på vej væk. Men i interviewet fortæller Ferguson, at der fortsat mangler afklaring, hvad angår det engelske talent.

– Vi har intet hørt fra Zeki Fryers. Jeg ved ikke, hvad der sker, men han har ikke været i kontakt med klubben. Hans agent har ikke reageret, og jeg kan kun gå ud fra, at han kommer tilbage på træningsbanen.

Forrige artikel

Den nye 7'er er fundet!

Næste artikel

Stadig håb for Fletcher

ANNONCE