Wenger maner Arsenal-fans til besindighed

Arsenals manager Arsene Wenger maner ro blandt klubbens før Robin van Persie på lørdag står overfor sin gamle klub.

For første gang siden skiftet skal Manchester Uniteds angriber Robin van Persie stå overfor sin gamle klub.

Den hollandske spiller tilbragte 8 år i London-klubben før han i sommer skiftede til Manchester United. Derfor vil der uden tvivl stå Robin van Persie på mediernes dagsorden før lørdagens opgør. Men ikke på Wengers.

– For os er det vigtigste resultatet når kampen er slut og vores præstation. Vi gider ikke engang snakke om Robin van Persie. Jeg håber at hans modtagelse bliver respektfuld, idet han spillede for os i otte år og gjorde det virkelig godt for os, sagde Arsene Wenger i dag på en pressekonference.

Van Persies foreløbige karriere i Manchester United har da heller ikke skuffet. Med 9 mål i 12 kampe må hollænderen siges at være en succes.

– Jeg er ikke overrasket over hvor godt han gør det. I Manchester United har han gode spillere omkring ham, og Robin er meget intelligent i boksen. Hans løb er fantastiske og hans teknisk er sublim, lyder det fra hans tidligere manager.

Robin van Persie var specielt vigtig i Arsenal i sidste sæson, hvor han med 37 mål i 48 kampe var holdets helt store profil.

Manchester United og Arsenal mødes på lørdag klokken 13:45.

Forrige artikel

Endnu en racismesag på Stamford Bridge

Næste artikel

Sir Alex Ferguson forsvarer Clattenburg

ANNONCE