Patrice Evra indrømmer, at han virkelig havde håbet det skulle blive i år han fik en FA cup-sejr til sin flotte samling af titler. Franskmanden har vundet Premier League, Champions League og flere andre titler med United, men aldrig FA cuppen.
– Vi havde virkelig en voldsom lyst til at tage the Double i år. Mange af os spillere, mig selv inklusiv, har aldrig vundet FA cuppen, som ellers er en stor turnering, siger Evra.
Den erfarne back mener, at den spillemæssige modgang startede da United smed føringen hjemme mod Chelsea, og dermed måtte ud i en omkamp i FA cuppen.
– Jeg tror nu at vi tabte kvartfinalen i forbindelse med kampen på Old Trafford. Så realistiske må vi kunne være. Den kamp gav vi jo væk. Vi førte 2-0, men lod dem komme tilbage på 2-2. Vi fik en ny chance, men Chelsea vandt helt fortjent på Stamford Bridge, siger Evra.
Nu da det ikke bliver til flere trofæer i år, er der kun en ting der gælder for 32-årige Evra nu.
– Nu må vi bare fokusere på ligaen. Det er næsten afgjort, men vi må lige vinde et par kampe mere, for at være sikre.