Falcao fokuserer på Atlético Madrid

Radamel Falcao er ikke meget for at forholde sig til de transferrygter, der sender ham til Manchester United efter sæsonen.

Radamel Falcao lader til at være tabt for Atlético Madrid, da han formentlig skifter til en større klub efter sæsonen.

Men hovedpersonen selv ønsker ikke at kaste yderligere brænde på bålet, der for alvor startede, da den spanske avis Marca tidligere på måneden skrev, at Atlético Madrid og Manchester United var blevet enige om en handel. 

– I de seneste uger har jeg forsøgt at isolere mig og ikke tænke for meget over rygterne omkring min fremtid. Men jeg ved ikke, hvor rygterne (omkring United, red.) kommer fra, siger Falcao til den colombianske radiostation RCN. 

– Jeg fokuserer udelukkende på Atlético Madrid. Jeg lader ikke transferrygterne påvirke min indsats, fortsætter den 27-årige angriber. 

Radamel Falcao har scoret 24 mål i 28 kampe i La Liga i denne sæson. 

Forrige artikel

Fergie vil ikke afvise Lewandowski-køb

Næste artikel

Mancini: United ikke bedre end os

ANNONCE