Neville troede ikke på Saha

Efter relativt heldigt at have scoret to gange, valgte Louis Saha endnu en gang at placere bolden til højre for keeperen. Denne gang blev han gættet, men…

Efter relativt heldigt at have scoret to gange, valgte Louis Saha endnu en gang at placere bolden til højre for keeperen. Denne gang blev han gættet, men det kom ikke bag på Gary Neville.

Neil Lennon siger onsdag, at Uniteds anfører inden sparket sagde til ham, at han kunne være ganske rolig. Saha ville brænde det straffespark, der kunne have sendt United videre og tvunget Celtic til at få et resultat i København, hvis de ville være sikre deltagere i knockout-runden.

“Faktisk kom Gary Neville over til mig inden straffesparket og sagde “Saha har tabt hovedet, han brænder denne her,” siger Lennon.

Louis Saha har da også selv undskyldt sin afbrænder. Celtics keeper Artur Boruc havde på det nærmeste kastet sig, før Saha overhovedet var gået til bolden, men alligevel formåede franskmanden at brænde. Det har han undskyldt over for holdkammeraterne.

“Det er bare sådan noget, der kan ske. Jeg har sagt undskyld til drengene, og så må vi glemme det her. Det er en skam, jeg brændte, for det ville naturligt nok have været rart at have fået den uafgjort, men stadigvæk er det os, der har den store fordel mod Benfica. Det er trods alt dem, der skal til Old Trafford,” siger Saha til Sky Sports.

Forrige artikel

Bardsley kommer hjem

Næste artikel

Ex-United-spiller ludoman og alkoholiker

ANNONCE