Efter mere end 700 kampe og 150 mål for Manchester United, valgte Paul Scholes endegyldigt at ligge støvlerne på hylden efter sidste sæsonsmesterskab. United var hurtige til at tilbyde midtbane-legenden en plads i trænerstaben, men Scholes ville selv lige holde pause og ferie med familien.
Nu kunne noget tyde på, at Scholes er ved at være klar til igen at involvere sig i fodbold. I hvert fald sad Scholes i går ved siden af Nicky Butt på United-bænken under u19-holdets kamp mod Leverkusen i UEFA Youth League.
Pt er Scholes rolle at hjælpe Butt med u19-holdet i deres europæiske kampe, mens han stadig nyder fritid med familien. Hvilken rolle Scholes præcis får når han for alvor vender tilbage til United, er endnu ikke helt på plads.