En af sommerens største sagaer på transfermarkedet var Gareth Bales skifte til Real Madrid. Gennem lang tid holdt Tottenham på deres walisiske superstjerne, som dog til sidst endte på Bernabeu.
I følge Real Madrids præsident valgte den spanske kongeklub dog udelukkende at byde på Bale, da de erfarede at United havde budt på kantspilleren.
– Bale er kommet billigt hertil. At købe de bedste spillere er en del af Real Madrids filosofi, og Bale var den bedste der var i sommers. Vi har fulgt ham i et par år. Tottenham ville ikke sælge. Vi erfarede at United havde budt, og valgte så selv at byde. Han har siden barnsben drømt om at spille for os, og bad os gøre drømmen mulig, siger Perez i følge Cadena SER radio.
24-årige Bale kostede Real Madrid omkring 100 millioner euro, og skulle eftersigende hæve omkring 300.000 euro om måneden i Real Madrid.