Fredag opstod rygter om, at Robin van Persie i frustration over tingenes tilstand under David Moyes havde indgivet et transfer request. De rygter har intet på sig, slår Uniteds efterhånden hårdt pressede manager fast.
– Det er noget værre vrøvl. Det er det eneste, der er at sige til det, lød det fra Moyes efter dagens opgør mod Newcastle.
Moyes har generelt ikke meget til overs for de mange kritikere, som er kommet frem som krisen har vokset sig større. Slet ikke dem som beskylder manageren for at have forandret klubben til det værre.
– Har jeg skiftet for meget ud? Jeg synes ikke, jeg har forandret noget stort i United. Jeg har tilføjet én spiller til holdet. Hvis jeg havde ændret alting kunne jeg forstå kritikken, men det er jo i bund og grund den samme gruppe spillere, jeg er fortsat med.
David Moyes må i øjeblikket se sit United-mandskab være placeret helt nede på niendepladsen i Premier League.
–