Chris Smalling og Jonny Evans’ tid har været præget af skader i en usædvanlig høj grad. Nu er de to ulykkesfugle blevet skadet på ny og kommer ikke til at spille fredag, når Manchester United møder Cambridge United i FA Cup.
– Vi må vente til efter træning, men Ashley Young, Chris Smalling og Jonny Evans er helt sikkert ude. Robin van Persie og Luke Shaw er klar igen, siger van Gaal ifølge Manutd.com.
Der forlyder ikke noget om, hvilke typer skader, der er tale om, eller hvor stort omfanget af skaderne er.