Jose Mourinho har ikke engang været Manchester United i et halvt år af sin treårige kontrakt, men ledelsen er tilsyneladende så tilfredse med portugiseren, at de overvejer at tilbyde ham en forlængelse. Det skriver the Guardian samt flere andre engelske medier onsdag.
United-manageren har tidligere givet udtryk for, at han gerne vil blive i klubben længere end de tre år, som har kontrakt til, og i et interview med Sky Sports fastslår Mourinho, at han håber på mange år i klubben.
– De (klubbens ledelse, red.) har ikke tilbudt mig en ny kontrakt, og det forventer jeg heller ikke, fordi de gav mig en treårig kontrakt. Men de har støttet mig meget og har hele tiden givet mig indtrykket af, at tre år ikke er så lang tid, som jeg kommer til at være her, og jeg har hele tiden haft følelsen af, at jeg ville blive i længere tid, siger Jose Mourinho.
– De ved, at jeg elsker mit job i Manchester United, og de ved, at hvis de en dag kommer med en kontrakt, så skriver jeg under på den. Jeg har ikke brug for mine rådgivere, fordi jeg elsker det her, siger han.
Efter tre sejre i træk i Premier League har Manchester United pludselig blot fire points afstand til top fire.
Køb Manchester Uniteds nye trøjer her
Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her