U23: Avancement efter uafgjort mod Boro

Uniteds reserver spillede her til aften 2-2 med Middlesbrough, og er dermed videre i Premier League International Cup.

Efter sejre mod Villareal og Sparta Prag i de to første kampe i gruppespillet, skulle det hele afgøres i den sidste kamp i indledende runde. Her til aften kom Middlesbrough på besøg, til det der var en kamp om førstepladsen og dermed videre avancement i Premier League International Cup.

Nicky Butt stillede op med et stærkt mandskab, og United var da også det bedste hold i første halvleg, men manglede lige det sidste på den sidste tredjedel af banen. Største chance misbrugte Joshua Harrop, der brændte et tyndt sparket straffespark. Dermed stod det 0-0 ved pausen. Men der kom for alvor gang i netmaskerne i de sidste 45 minutter.

Først bragte Demetri Mitchell hjemmeholdet foran, da han driblede ind i banen og med højrefoden bragede kuglen op i nettaget fra kanten af feltet. Fremragende mål af den omskolede venstreback, der endnu engang spillede flot på den nye position.

Føringen holdt dog kun få minutter før Middlesbrough fik udlignet. Men nu var der for alvor åbnet op for scoringerne, og efter 72 minutters spil kom United atter i front. Denne gang takket være et straffespark af Sean Goss, der efter lidt debat med Joshua Harrop fik lov at sparke. Harrop var dog tydeligt ikke tilfreds, og fik få minutter efter gult kort grundet en voldsom tackling, hvorefter Nicky Butt hev midtbanespilleren ud.

Men gæsterne fik endnu engang udlignet ved De Pena, denne gang på et frispark, hvor keeper Sam Johnstone ikke så alt for godt ud i målet. Men da der ikke faldt flere scoringer i opgøret, kunne United dermed konstatere, at et point var nok, og førstepladsen i puljen var dermed en realitet.

Der trækkes lod til forårets knock-out kampe i løbet af januar. Det er første gang United deltager i turneringen, der sidste år blev vundet af spanske Villareal.

UNITED: Sam Johnstone; Matthew Olusunde, Regan Poole, Axel Tuanzebe, Demetri Mitchell; Sean Goss, Matthew Willock; Callum Gribbin (68′ Tosin Kehinde), Joshua Harrop (75′ Darren Buffonge), Scott McTominay; Devonte Redmond (81′ Charlie Scott).

Reserver: Kieran O’Hara, Tyrell Warren, Josh Doughty.
 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Mourinho åben for at forlænge med United

Næste artikel

O'Shea: Fortryder United exit

ANNONCE