United har inden for det seneste halve år mistet nogle af de største talenter i klubben. Morrison er skiftet til West Ham, Pogba til Juventus og Fryers til Tottenham. Har Uniteds ungdomsarbejde spillet fallit? Er vi ikke længere attraktive nok? Læs mere herunder.
Spørgsmålene er stillet af Michael Kristjansen.
1) Hvorfor mister United sine største talenter, inden de når førsteholdet?
Det er der flere grunde til, de tre spillere, der er smuttet har vel hver deres begrundelse for at forlade United.
Morrison var udråbt til det største talent i engelsk fodbold i flere årtier, og han havde bestemt nogle fantastiske kvaliteter. Men i hans tilfælde var det indstillingen og det mentale, der var helt galt. Om han regnede med, det hele nok skulle komme af sig selv, skal jeg ikke kunne sige. Men han brugte en masse energi på mindre heldige ting uden for banen, og når han samtidig ikke passede sin træning, så måtte United sende ham væk. Ikke mindst for at vise de andre unge spillere i klubben, at man dels skal arbejde stenhårdt for det, og dels skal opføre sig ordentligt uden for banen.
Jeg tror, Pogba ville være blevet en vigtig spiller i den kommende sæson, han ville have fået masser af spilletid. Hvorfor han ville væk er lidt et mysterie. Jeg tror, det er hans agent, der har spillet en rolle her, og så var pengene fra Juventus åbenbart for store til at sige nej til. Det samme gælder åbenbart med Fryers, der ellers havde fået chancen i United lidt i sidste sæson, efter mange skader året før på reserveholdet.
Men når det er sagt, United har styr på sine talenter, og stort set ingen, der forlader United som ungdomsspillere, får succes. Uniteds succesrate er fantastisk. Kun David Platt er glippet og har fået sig en glimrende karriere, efter han forlod United inden han nåede førsteholdet.
2) Er klubben for nærige med lønnen til de unge talenter?
Det synes jeg ikke, nej.
Jeg kan godt savne tiderne for 10-15 år siden, hvor de unge spillere skulle arbejde lidt mere og ikke mindst lidt hårdere for føden, end tilfældet er i dag. I dag kommer tingene lidt for nemt til dem måske. Det er ganske sundt og lærerigt for de unge gutter på 15-19 år at slide lidt i det, pudse støvlerne for de store stjerner på førsteholdet og så videre. Og spillere der endnu ikke har nået førsteholdet, eller som lige har fået 5-10 små optrædner, skal under ingen omstændigheder have guld. Er man god nok, så skal de store lukrative kontrakter altså nok komme. 8.000 pund om ugen er altså en ganske udmærket løn for en spiller, der kæmper for at komme igennem nåleøjet i United. 20.000 pund er alt for meget. Så jeg er helt på Uniteds side. Man må altså først lige bevise sit værd, og der tænker jeg over en længere periode på højeste niveau.
3) Er der mindre klubfølelse hos dagens unge spillere?
Tja, både ja og nej.
Hele samfundet er ligesom blevet mere globaliseret end i 1992 eksempelvis. Altså er det nemmere at prøve lykken i andre klubber i England eller endda i udlandet, såfremt man ikke er tilfreds. Agenterne spiller en stor rolle her. Jeg kan godt følge Ferguson, når han snakker om, at de kan være roden til alt ondt. Agenterne er desværre ikke altid interesserede i spillerens eget ve og vel og kan ikke altid se 2-3 år frem i tiden. Der tænkes mere på at lave hurtige penge, og her er klubskifter jo vejen frem. Desuden er der flere udenlandske spillere på ungdomsholdene i United, og her er klubfølelsen måske ikke lige så stor som hos de lokale Manchester-drenge, eller dem der altid har fulgt United fra Irland og Skotland eksempelvis.
Dog vil jeg sige, at der er stor loyalitet og klubfølelse hos størstedelen af de unge talenter på vej frem i United. Man kan vel ikke forlange, at alle har samme indstilling som Scholes og Neville. Men alligevel, der er altid rosende og positive ord fra de unge spillere, der ikke når gennem nåleøjet og sælges videre til mindre klubber. De taler alle om den specielle familiefølelse, der er i United, og om hvor svært det var at forlade United, selv om de ved, de ikke slår igennem.
4) Hvor står Uniteds ungdomsakademi netop nu?
Det er i en god position. Der er masser af talent på vej, og spillerne, der er ved at blive seniorer nu her, er første generation af talenter, der kommer igennem klubbens akademi, siden René Meulensteen i sin tid blev hentet til klubben og satte fokus på teknik og spilforståelse blandt andet. Der arbejdes hårdt på teknikken, fra spillerne er helt små. Fysikken kan man nemmere bygge på sidenhen, mens det er langt sværere at indhente forsømt teknik.
Jeg glæder mig til at følge u18-holdet i den kommende sæson; der er mange spændende talenter der. Og ikke mindst i de kommende årgange ligeledes. Spillere med store tekniske evner.
5) Hvilke spillere bør man holde ekstra øje med den kommende sæson?
Der er mange. Jeg håber, vi får et par af de unge mere med omkring førsteholdet i år, og jeg mener, der er flere, som har evnerne til det. Var Will Keane ikke blevet skadet, tror jeg han havde spillet en rolle i år. Måske hans bror Michael Keane kan få spilletid i forsvaret i år, hvis ikke han udlejes. De to har jeg store forventninger til.
Længere nede i systemet bliver det spændende at følge de to små, Larnell Cole og Jesse Lingard, som er enormt teknisk stærke og intelligente fodboldspillere, om de kan fortsætte deres udvikling fra sidste år. Det samme gælder Mats Dæhli og Ben Pearson. Samt ikke mindst Tyler Blackett, der nu har fået muligheden for at vise sig frem på pre-season-turen med førsteholdet. Alt i alt er det slet ikke så sort og dystert som flere gerne vil have det til at se ud. United er fortsat blandt de bedste inden for talentudviklingen, og det er ikke en katastrofe, at der er et par stykker, der er smuttet på det sidste. Nye skal nok tage over.