Corinthians har planer om at bygge et storhold op, og de mener, at Kleberson er en af de spillere, der skal til for at nå denne målsætning.
Mens Kleberson har fået behandling for en skade hjemme i Brasilien, har hans agent og svigerfar, Marco Antonio e Silva, prøvet at forhandle en aftale på plads, men det er ikke sket endnu.
Kleberson er blevet sat i forbindelse med Benfica og Corinthians, men nu ser det ud til, at et eventuelt skifte først bliver en realitet til sommer.
Ferguson har bekræftet, at Kleberson nu træner med United igen:
“Kleberson begyndte at træne med os igen i tirsdags, og vi vil holde godt øje med ham,” siger Ferguson til Sky.
“Der er ikke lavet en aftale med Corinthians.”
“Han er vores spiller, og vi vil holde øje med, hvordan det går ham, efter hans sidste skade.”
“Nogle mennesker har ganske enkelt ikke det nødvendige held, der skal til, når man starter på en ny karriere; især når man kommer til et andet land.”
“Kleberson har ikke været heldig, men hvis vi skal snakke om kvalitet, så må jeg sige, at han er en fantastisk fodboldspiller.”
United gav £6 millioner for Kleberson i 2003, men det ser ud til, at de er villige til at lade ham gå igen for blot det halve af købsprisen.