Optakt Southampton – United

Optakt Southampton – Manchester United Kampen imod Crystal Palace endte reelt Uniteds titeldrømme, og bare tre dage senere er exit i Champions League en…

Optakt Southampton – Manchester United

Kampen imod Crystal Palace endte reelt Uniteds titeldrømme, og bare tre dage senere er exit i Champions League en realitet, tilbage står United i FA cupen, om det er tilfredsstillende for en klub af Uniteds kaliber, eller om FA cupen efterhånden mere ses som en ’trøstepræmie’ er op til læserne at vurdere. Men de tørre facts er at vi igen er for tidligt ude af Champions League, turneringen Ferguson så gerne vil vinde, og dermed manifestere United som et af de store hold igennem tiderne.

Men vi lever da trods alt stadig i FA cupen, hvor Southampton er modstanderen lørdag aften, og giver heldigvis ikke megen tid til at dvæle over skuffelsen tirsdag aften, spillerne må nu vise deres professionalisme, ved at lægge nederlaget til AC Milan bag sig, og rejse sig igen.

Eneste nødvendige ændring Ferguson må lave til morgendagens kamp er at finde en erstatning for den skadede Giggs, som pådrog sig en næse-skade i en nærkamp med eminente Gattuso. Oplagte emner som erstatning, er Fortune og Smith, til Fortunes fordel tæller at han er decideret midtbanespiller. Smith har flere gange spillet på midten, men uden den store succes, og ret beset er det vel heller ikke der vi ønsker at se ham.

Med exit i Champions League er FA cup trofæet måske United eneste chance for, at vinde et trofæ i denne sæson, og derfor forventes det også at Ferguson stiller med et stærkt hold, som ikke vil være meget anderledes end holdet imod AC Milan. Det betyder altså genvalg til Nistelrooy, som visse steder i pressen synes at være fejl-udtaget af Ferguson, pga. hans manglende kamptræning, og mon ikke han får Rooney som partner i front.

Neville, Flecther, Kleberson og altså Giggs er skadet, derfor er der blevet plads til de unge helte Jones og Rossi i truppen, især sidstnævnte, håber undertegnede snart får noget spilletid i United trøjen, han har nu igennem meget lang tid vist sit store potentiale frem hos reserverne, og nu må han da snart få lidt smag af førsteholdsbold.

Med semifinalen i sigte skal der blæses til angreb imod Southampton – kampen imod Milan skal ud af systemet på bedst mulig måde. God fornøjelse.

Manchester Uniteds trup:

Howard, Carroll, Ricardo, Brown, Ferdinand, Silvestre, Heinze, Ronaldo, Miller, P Neville, O”Shea, Keane, Scholes, Fortune, Smith, Van Nistelrooy, Rooney, Bellion, Jones og Rossi.

Forrige artikel

Queiroz: Kom nu med den vinterpause

Næste artikel

Heinze: Vi er fantastiske

ANNONCE