Nej tak til Glazer-frieri

Malcolm Glazers bud forventes at komme i næste uge, og fra Glazer-lejren insisteres der på, at der trods gentagne udsættelser af buddet ikke er nogen…

Malcolm Glazers bud forventes at komme i næste uge, og fra Glazer-lejren insisteres der på, at der trods gentagne udsættelser af buddet ikke er nogen problemer. Et bud, der vil indeholde en idé, der gør at fansene får en 25 procent stor aktiepost i klubben, som dermed ikke kan tages af børsen.

Shareholders United understreger dog i dag, at Glazer godt kan droppe alle sine aktieplaner, idet det kun er til for at få fansene over på hans side. Et Glazer-takeover er klubben er på alle mulige måder stadigvæk uacceptabelt, lyder det fra den indflydelsesrige aktieorganisation, der ikke et sekund tror på sandheden i Glazers aktieplaner.

“Dette bud vil under ingen omstændigheder kunne accepteres. Dette er udelukkende et forsøg på at få United-fansene til at tro, at de stadig vil kunne have aktier i klubben efter en eventuel overtagelse. Vi er dog overbevist om, at dette her, som så mange andre af Glazers planer for Manchester Uniteds fremtid, er en stor løgn.”

“Glazer vil ikke tilbyde aktier i Manchester United, kun i hans selskab Red Football Corporation. Ydermere vil det med garanti kun være B-aktier, der kan købes, og de giver ingen stemmeret. Desuden vil det formentlig blive langt under 25 procent, der bliver sat til salg. Det er sørgeligt at Glazer tror, at alt handler om penge. Fatter denne mand ikke, hvilke følelser vi fans ligger i denne klub,” udtaler SUs Sean Bones søndag.

Forrige artikel

Ferguson: Vi kunne ikke tabe

Næste artikel

Endelig er vi Firefox-kompatibel!

ANNONCE