USA tilbød tidligere på året den 19-årige tekniker en plads i VM-truppen, men mulighed for tidlige prøvelser i en slutrunde har ikke fristet Rossi til at smutte fra Italien til USA.
Det meddeler han i utvetydige vendinger fredag eftermiddag. Uniteds 2004-signing fra Parma har trods amerikansk opvækst sit fodboldhjerte liggende i Støvlelandet, og derfor er det udelukket, at han stiller op for Stars & Stripes.
“Jeg voksede op med at følge Serie A og det italienske landshold. Jeg er virkelig beæret over at have fået muligheden for at spille for USA, den skal de have tak for at have givet mig. Det ændrer dog ikke på, at italiensk fodbold altid har været en del af mig,” lyder det fra Uniteds hotte teenagekomet.