Ferguson: Heinze muligvis med til april

Venstrebacken, der sidste år blev kåret til Uniteds bedste spiller, har ikke spillet siden september, hvor han rev sit ledbånd over. Meldingerne fra…

Venstrebacken, der sidste år blev kåret til Uniteds bedste spiller, har ikke spillet siden september, hvor han rev sit ledbånd over.

Meldingerne fra United og Ferguson har indtil videre lyt på, at Heinze ikke engang bliver klar til VM, og kun Heinze selv har udtrykt forhåbninger om, at han når at blive klar.

Men nu er også Ferguson optimistisk, og for en gangs skyld ser United-manageren ikke negativt på landsholdsfodbold:

“Hans fremgang er nu virkelig god. Han træner for fuld damp hver dag. Han ville have en bestemt læge til at operere ham, hvilket alle spillere er i deres ret til, og lægen har fuldstændig kontrol over genoptræningen,” udtaler Ferguson optimistisk ifølge Sky Sports, og fortsætter:

“Den seneste udvikling tyder på, at han nok vil være her i begyndelsen af april, og sandsynligvis spille inden afslutningen på sæsonen.”

“Det er godt at få ham tilbage, og jeg vil ikke være imod, at han spillede med ved VM i Tyskland, fordi det betyder, at han kommer til at spille fodbold igen,” afslutter den gavmilde skotte, som lader til at være ovenpå efter gårsdagens guldhøst.

Heinze spillede sin sidste kamp for United den 14. september. Han blev skadet i en duel med hollandske Jan Kromkamp, der nu spiller i Liverpool, men dengang spillede for spanske Villarreal. Kampen var Uniteds første i Champions League i denne sæson.

Forrige artikel

Opbakning fra uventet kant til Fergie

Næste artikel

Ruud accepterer bænkning

ANNONCE