Selvom sæsonen har to måneder at løbe på endnu, så meler bossen således stadig Scholes sat ud af spillet for den resterende part af denne sæson. Han er først helt klar til comeback efter sommerferien.
Scholes´ comeback på Carringtons fodboldbaner er ellers et af de større chok længe – i positiv forstand. Men selvom det går hurtigere fremad end oprindeligt oplyst af klubben, så er der ingen hast med at få Scholes ført frem mod kampformen igen. En kampform, han ikke har været i siden årsskiftet.
“Han kom så småt tilbage i træning forleden, hvilket selvfølgelig var godt at se. Hans kondition er stødt stigende, men selvom fremtidsudsigterne er mere positive for ham, end vi havde turde håbe på, så vil jeg ikke kaste ham for løverne i al hast og jeg forventer først comeback i starten af næste sæson,” siger Fergie til manutd.com.