Han har hærget som få United-spillere i årenes løb på reserveholdet – dog uden for alvor at blive givet chancen for at tilspille sig en stamplads blandt de bedste United-folk.
Men Sir Alex er helt klar over mulighederne, der ligger i Rossi. Og derfor er det da også snart tid for at give indkøbet fra Parma i 2004 chancen for at bide sig permanent fast omkring startopstillingen. Hvis alt går vel kommer Rossis første mulighed for at gøre det, inden Charlton er trådt af græstæppet på Old Trafford efter sæsonens sidste kamp.
“Jeg håber, at der bliver mulighed for at give Giuseppe Rossi flere chancer, for hans talent er fuldkommen sensationelt og vi vil gerne snart give ham en bid af kagen. Han har altid haft evnerne, men manglet noget psykisk. Det er ved at komme nu, og han er ved at vokse sig til en fantastisk professionel, som er klar til at tage skridtet op, når muligheden kommer til ham,” lyder det fra Sir Alex i seneste nummer af klubbens magasin.