Den portugisiske assistenttræner ragede sig sidste efterår godt og grundig uklar med mange Manchester United-fans.
Mange mener at han er skyld i den manglende sportslige succes og at han samtidig er manden bag den kedelige spilleform.
Samtidig har han været en klar modstander af supporternes elskede 4-4-2 og blev i efteråret citeret for at have kaldt supporterne for dumme.
Carlos Queiroz har desuden fået langt fler opgaver tildelt end tidligere assistenter til Ferguson. Blandt andet hvad angår taktik, træning og ikke mindst medieopgaver, som skete så sent som i går.
I Ryan Giggs” biografi bekræfter waliseren, at Queiroz har fået flere opgaver end nogen anden asistent har fået. Han siger om portugiserens opgave:
“(Han skal) træne os, forberede os til kampene, organisere holdet og beslutte det vi skal arbejde på.”.
Men som det er sket så ofte, så har klubben ikke i sinde at imødekomme supporternes kritik, og vil indenfor de næste 4 måneder tilbyde Queiroz en ny kontrakt med en større lønforhøjelse inkluderet.
Hans kontrakt udløber til sommer og med den nye kontrakt så er det forventet, at man har en klar idé om hvem der skal overtage managerrollen efter Sir Alex Ferguson.