Idolerne til Norge til sommer?

Sidst United var i Amsterdam i 2002, lagde de også en rundtur i Skandinavien ind samtidig. Nu er der chance for, at der i hvert fald også spilles en…

Sidst United var i Amsterdam i 2002, lagde de også en rundtur i Skandinavien ind samtidig. Nu er der chance for, at der i hvert fald også spilles en venskabskamp i Norge.

Nordmændene har lige siden Uniteds sidste besøg arbejdet stenhårdt på at få Sir Alex & co. til at komme tilbage til fjeldlandet. Nu håber lederen af turneringen Norway Cup, at man kan få lokket Manchester-klubben til at møde Rosenborg, lige før turneringen i Holland løber af stablen først i august.

“Jeg er optimistisk med hensyn til at få United til Norge. Det endelige svar bør foreligge i løbet af et par uger. Det er vigtigt, at det bliver nu vi får dem herover, for i 2007 og 2008 står den formentlig på ture til Asien og USA igen,” siger Frode Kyvåg, der nævner Rosenborg som favorit til at blive United-modstander.

United har ellers et i forvejen hektisk preseason-program. Man skal ti dage til Sydafrika, før man spiller Ajax Tournament i Amsterdam. Desuden er det ifølge bulletinerne blot et spørgsmål om tid, før United har en aftale med Barcelona klar om at åbne det nye Old Trafford midt i årets sidste sommermåned.

Forrige artikel

Rio vil se handling

Næste artikel

Managerlegende som Youth Director?

ANNONCE