Andre Onana fløj efter opgøret mod Tottenham til Elfenbenskysten for at deltage ved dette års AFCON. Det blev dog ikke et langt ophold, da Cameroun led et 2-0 nederlag til Nigeria, som udløste et tidligt exit fra turneringen.
Turen til Afrika har budt på flere udfordringer for Onana. I holdets opgør mod Guniea, som endte 1-1, blev han bænket til fordel for sin fætter, Fabrice Ondoa. dette angiveligt grundet hans sene ankomst til turneringen. I den efterfølgende kamp mod Senegal var Onana med i startopstillingen, men Cameroun måtte se sig slået ovenpå et 3-1 nederlag.
Herefter blev United-målmanden igen bænket i 3-2-sejren over Gambia, som gjorde at Cameroun gik videre efter gruppespillet. Turneringen endte dog brat for holdets vedkommende efter den første kamp i ottendedelsfinalen. Her sad Onana igen ubrugt på bænken på Felix Houphouet-Boigny Stadium.
Nu bekræfter Erik ten Hag, at Andre Onana vender tilbage til Manchester United inden torsdagens opgør mod Wolverhampton Wanderers. Det betyder, at han kun er gået glip af en enkelt United-kamp som følge af deltagelsen ved den afrikanske turnering.
På grund af Onanas fravær måtte Altay Bayindir vogte målet under den 4-2 sejr mod Newport County i fjerde runde af Emirates FA Cup. Ten Hag lod til at være begejstret over den 25-årige målmands indsats.
– Jeg synes, det var en god debut [af Bayindir],” sagde Ten Hag på sit pressemøde efter kampen på Rodney Parade
– Nogle gode redninger, meget velovervejet. Jeg synes, overordnet set, kan han være tilfreds. Jeg var tilfreds med hans præstation.
Da han blev spurgt ind til målmandssituationen, fik han også kommenteret på Andre Onanas tilbagevenden.
– Andre Onana vil være tilbage på torsdag, sagde han.
Derudover kom han også med en bemærkning til holdets skades og fraværssituation generelt.
– For første gang i min tid som manager kan jeg måske vælge en stærk opstilling fra truppen her, tilføjede han.
Manchester United står over for Wolves på Molineux Stadium på torsdag den 1. februar med kickoff kl. 21.15 dansk tid.