Optakt: Southend – United

United er forsvarende mestre i den engelske League Cup, og i denne sæson indledte de deres titelforsvar mod Crewe Alexandra. Her vandt United knebent 2-1…

United er forsvarende mestre i den engelske League Cup, og i denne sæson indledte de deres titelforsvar mod Crewe Alexandra. Her vandt United knebent 2-1 efter at have scoret sejrsmålet i det 119. minut. Det var en meget tæt kamp, og det skyldtes primært de mange unge spillere i Uniteds trup.

League Cup’en er kendt for at være reservernes pokalturnering, og således får de største klubber mulighed for at lade de bedste spillere sidde over, mens nogle andre får lov til at starte inde. Mod Crewe blev det dog lidt for meget af det gode, da United startede med David Gray, Phil Marsh og Ritchie Jones på banen. På bænken var der ingen rutinerede kræfter, der kunne tage over, hvis det skulle begynde at knibe. I morgendagens udebanekamp mod Southend vil tyveårsjubilaren, Sir Alex Ferguson, således udtage flere rutinerede førsteholdsspillere, end det sidst var tilfældet. Kun Giggs, Scholes, Neville og van der Sar sidder over, mens Park og Solskjær stadig er ude med skader.

Manchester Uniteds modstander, Southend, spiller i The Championship, som er den anden bedste engelske række. Her ligger de på sidstepladsen med kun 10 point efter 16 kampe. Deres seneste sejr i ligasammenhæng skal findes tilbage i august, hvor Sunderland blev besejret 3-1. Noget bedre går det for Southend i League Cup’en, hvor de har spillet tre runder og elimineret Bournemouth, Brighton og Leeds. Statistisk set er det svært at sammenligne Southend med United, da de aldrig før har mødt hinanden. Det gør selvfølgelig, at Southend-spillerne er meget opsatte på at gøre det godt mod De Røde Djævle. Deres spillere vil med garanti gå ind i kampen mod United med hård fight og viljestyrke. Det har tidligere vist sig at være nok til at slå en større modstander ud, så forhåbentlig vil United forsøge at spille det flotte fodbold, som vi ved, de kan.

Uniteds trup: Kuszczak, Heaton, Gray, Brown, Ferdinand, Vidic, O”Shea, Silvestre, Heinze, Lee, Evra, Fletcher, Carrick, Jones, Richardson, Ronaldo, Smith, Saha, Rooney, Shawcross.

Forrige artikel

Fergie tager ingen chancer

Næste artikel

Her kan du følge United i morgen

ANNONCE