Yderligere to United-spillere melder afbud

Først var det Alejandro Garnacho, der måtte meddele Lionel Scaloni, at han ikke kan repræsentere Argentina i denne termin. Og nu har yderligere to United-spillere været nødsaget til at melde afbud til deres landshold.

 (Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

Kobbie Mainoo og Noussair Mazraoui har begge trukket sig fra henholdsvis Englands og Marokkos landsholdssamling. Det bekræfter Manchester United på sin hjemmeside. Begge spillere har meldt afbud ud fra et forsigtighedsprincip.

Mainoo blev udskiftet, med hvad der lignede en baglårsskade, kort før pausen i 0-3-nederlaget til Tottenham. I den efterfølgende kamp mod Porto var stortalentet slet ikke i spil. I søndagens kamp mod Aston Villa var den 19-årige midtbanespiller tilbage i startopstillingen og fik 85 minutter på banen.

Afbuddet fra Mainoo betyder, at der for første gang siden 1976 ikke er en United-spiller i den engelske landsholdstrup. Maguire og Rashford er blevet sorteret fra, og Shaw er fortsat skadet.

Mazraoui måtte lade sig udskifte i pausen mod Aston Villa. Den marrokanske back går dermed glip af to kvalifikationskampe til AFCON mod Den Centralafrikanske Republik.

Ten Hag opdaterer: Maguire og Mazraoui tvivlsomme til næste kamp

Forrige artikel

I dag er der topmøde i Manchester United - men hvorfor?

Næste artikel

Plads til forbedring - Uniteds værste nogensinde i Premier League

ANNONCE