Suazo sænkede United

Manchester United mødte for første gang i pre-season seriøs modstand, og den var så hård, at United for en sjælden gangs skyld måtte forlade Old Trafford…

Manchester United mødte for første gang i pre-season seriøs modstand, og den var så hård, at United for en sjælden gangs skyld måtte forlade Old Trafford som tabere.

Wayne Rooney havde ellers sendt United foran 1-0 efter 18 minutter, men alt andet end imponerende forsvarsspil sørgede for, at kampen var vendt på hovedet ved pausen. Ingen clearede et frispark fra Luis Figo, da David Suazo udlignede til 1-1 få minutter efter Rooneys træffer. Efter 27 minutter fik Zlatan Ibrahimovic let spil ved målet til 2-1, inden David Suazo gjorde det til 3-1 efter 34 minutter.

Et lille kvarter ind i halvleg fik Inters brasilianske angriber Adriano scoret i den forkerte ende, da han dirigerede et frispark fra Cristiano Ronaldo i egne netmasker. Men selvom blandt andre Rio Ferdinand havde en stor mulighed senere i halvlegen, blev det ved 2-3 kampen ud.

Fredag og lørdag spiller en blanding af Uniteds førstehold og reserver mod Doncaster og Peterborough, inden det søndag går løs med den sidste rigtige test, før Reading kommer forbi Old Trafford 12. august. Her møder man Chelsea på Wembley i Community Shield.

Forrige artikel

United kan købe Rossi tilbage

Næste artikel

Sky: Newcastle forhandler med Smith

ANNONCE