Grimsby-keeper er United-fan: – Helt ærligt, så er jeg halvtosset!

Christy Pim har haft en onsdag aften helt ud over det sædvanlige.

Tænk sig at skulle møde sin yndlingsklub i pokalturneringen og så slå dem ud.

Det er, hvad Grimsbys målmand Christy Pim jokede med efter Grimsbys gigantiske resultat mod Manchester United.

– Jeg har ikke fattet det endnu. Helt ærligt, så er jeg halvtosset. Men aftener som disse er grunden til, at man spiller fodbold, siger han til Sky Sports.

Grimsbys United-fan kan godt være stolt af sin præstation. Selv om han ikke reddede mere end et enkelt af de 13 straffespark mod ham – det sidste røg på overliggeren – så havde han flere fantomredninger i åbent spil.

Samme analyse laver han selv.

– Jeg burde nok have klaret det lidt bedre i straffesparkskonkurrencen, burde jeg ikke? Jeg lavede én redning, som holdt os inde i kampen, og så klarede drengene resten. Det er fantastisk, siger han.

Skriv et svar
Forrige artikel

Karakterbogen: Lad dem tomle hjem til Manchester

Næste artikel

Pinlig indsats

ANNONCE