Hvordan går det ude i Europa?

Manchester United har sagt farvel til en masse spillere i det seneste transfervindue, vi gennemgår nogle af de mest markante spiller afgange. Hvordan går det spillerne i deres nye klubber?

(Photo by Tullio Puglia – UEFA/UEFA via Getty Images)

Her i landsholdspausen, er det på tide, at gennemgå nogle af de mest markante spillere, som forlod klubben i sommerpausen.
Manchester United havde – fristes man til at skrive, igen – et meget aktivt transfervindue.

Klubben spenderede en masse penge på nye spillere, men samtidig fik man også sendt en del ud ad døren. De mest fremtrædende tager vi her under lup:
Hvordan står det egentlig til ude i Europa for klubbens forhenværende svende?

Klubbens ledelse havde faktisk forventet, at flere af spillerne ville få succes i andre klubber, og Ruben Amoríms vurdering var angiveligt kun ét led i beslutningsprocessen.

Det skriver The Athletics.

 

Her kommer en spiller opsummering.

Marcus Rashford:
Købsklausulen lyder eftersigende på £26 millioner, og Marcus Rashford har i den grad gjort sit til at retfærdiggøre, at den bliver aktiveret. I 10 kampe – heraf otte ud af otte mulige i ligaen og to i Champions League – har Rashford bidraget med tre scoringer og fem assists. Det er de faktiske tal, som vidner om en overbevisende begyndelse i Barcelona. Det siges, at han tager spanskundervisning, og den generelle opfattelse af Rashford er, at den fysiske forfatning er i top. Det var ellers et punkt, han tidligere blev kritiseret for i Manchester.

Rasmus Højlund:
Danskeren er endnu en spiller, som har en købsklausul indarbejdet i sin aftale væk fra United. De italienske mestre, Napoli, hentede Højlund, og straks har han fået succes tilbage i Italien. Fire mål i seks kampe er imponerende, og meget tyder på, at han har fundet sig godt til rette i det syditalienske. Det er ikke mindst takket være hans nye legekammerat, Kevin De Bruyne. Verdensstjernen fra de lyseblå naboer i Manchester har i den grad gjort angriberlivet lettere for Højlund, men samtidig er det, som om man ser en fornyet, energisk og optimistisk spiller, når Højlund går på banen. Napoli er forpligtet til at købe Højlund, hvis klubben kvalificerer sig til næste sæsons Champions League. I skrivende stund ligger holdet i front i Serie A.

Alejandro Garnacho: 
Han måtte, til vores allesammens fornøjelse, gå fra banen på Old Trafford med et nederlag for sin nye klub, Chelsea – i opgøret for få uger siden – og ikke mindst med et nedbøjet hoved, da han passerede Stretford End.
Det skal dog siges, at får man den del af publikum på Old Trafford imod sig, så er det de færreste, der ikke bliver påvirket af det.
Ingen mål og ingen assist er ikke just pragende, men mon ikke at han får gang i sagerne snart.
The Athletic peger på kampen mod Liverpool som Garnachos bedste optræden.
Personligt så jeg ikke selv opgøret.

Jadon Sancho:
Han spillede faktisk i Chelsea i sidste sæson, hvilket de fleste nok allerede har glemt.
Et skifte til Chelsea faldt dog igennem, hvilket kostede London-klubben en bøde på £5 millioner til United.
Så spøgte italienske klubber i kulissen, og til sidst hentede Aston Villa – en anelse barmhjertigt, den ellers udskældte kantspiller på en lejeaftale.
Han har kontraktudløb næste sommer i Manchester.
United vil med stor sandsynlighed ikke udnytte muligheden for et ekstra år.
Efter alt at dømme forlader han klubben gratis i 2026.

Antony:
Den brasilianske kantspiller vendte tilbage til Real Betis i sommer og blev modtaget som en superstjerne. De er helt hysteriske med ham i det sydlige Spanien
I sidste sæson var han også at finde dernede, hvor han med flere mål og assists hjalp dem til Conference League – finalen, hvor man dog tabte til Chelsea. 
Ingen tvivl om, at Antony havde brug for, at komme væk fra presset i United – og det ser ud til at have givet ham ny energi.

Han har spillet fem kampe siden sit permanente £25 millioner-skifte og er eftersigende en spiller, som landsholdet igen holder øje med.

André Onana:
I sin sidste tid på Old Trafford var han enormt upopulær.
Piben har dog fået en anden lyd i Tyrkiet, hvor han nu vogter målet for Trabzonspor.
Det er blevet til ét enkelt clean sheet i hans fire ligakampe. Mon ikke både han – og formentlig også fansene – håber, at han fortsætter i Tyrkiet? Spørgsmålet er blot, om Trabzonspor har råd til at købe ham permanent fri af kontrakten med Manchester United?

Skriv et svar
Forrige artikel

Frisk energi til træningsanlægget: Ny chef præsenteret

Næste artikel

- Akademiet er virkelig gået ned i niveau, siger Ratcliffe

ANNONCE