United lun på norsk talent

Vålerenga-spilleren har i flere omgange været til prøvetræning på Carrington og har her overbevist om, at han er værd at satse på. Således har United nu…

Vålerenga-spilleren har i flere omgange været til prøvetræning på Carrington og har her overbevist om, at han er værd at satse på.

Således har United nu sendt et konkret kontrakttilbud af sted til den unge angriber. En kontrakt som King og hans familie i øjeblikket overvejer, om han skal skrive under på.

“Det er meget sandsynligt, at han tager af sted, men intet er officielt endnu. Der er stadig nogle uafklarede detaljer, som skal falde på plads, før han bliver klar,” siger Vålerengas spillerudvikler, Andrea Lomberto, til VG Nett.

King kan i henhold til UEFA”s regler ikke skrive under på kontrakten, før han fylder 16. Det sker d. 9. januar, hvor skiftet vil blive gennemført, såfremt den unge angriber vælger at sige ja tak til tilbuddet.

King, der også benyttes som offensiv kantspiller, beskrives som en hurtig og eksplosiv spiller, der ligeledes er fysisk stærk og dygtig til at bryde igennem et forsvar på egen hånd.

Forrige artikel

Ferguson: Sæsonens bedste præstation

Næste artikel

Kontraangreb opskriften mod Kiev

ANNONCE