I 2002 stoppede Manchester United samarbejdet med det engelske tøjmærke Umbro og gik istedet over til Nike, som stod klar med en historisk stor aftale.
Siden da er det gået ned af bakke for Cheshire-virksomheden, som i den seneste tid var truet af konkursrygter.
Efter et par dages spekulationer blev i dag dog en realitet at virksomheden er reddet. Netop Nike bekræftede nemlig i dag at de vil købe Umbro for godt og vel 3 milliarder kroner.
Umbros økonomiske tilstand gik for alvor galt i sidste sæson, da man erfarede at salget af deres helt store flagskib, det engelske landsholds trøjer, langt fra gik som forventet.
Ejerskiftet vil – ifølge Nike – ikke få konsekvenser for nogen af Umbros sponsorater og de vil fortsat fungere under det samme navn.
Analytikere vurderer at Nike med dette køb vil overhale Adidas på fodbold-området, som ellers historisk set har været tyskernes primære marked.