Normalt går der gerne en måneds tid imellem, at de forskellige dommere dømmer de forskellige hold i Premier League, men sådan bliver det ikke lørdag.
United har godt nok ikke haft Webb ved fløjten siden hjemmekampen mod Tottenham i august, men det var til gengæld Webb, der dømte Arsenals remis på Anfield søndag eftermiddag. Det er aldrig tidligere set, at den samme dommer er sat til at dømme to ligakampe i træk med samme hold.
Howard Webb regnes af mange som Englands bedste dommer, og det kan han så få lejlighed til at vise i Nordlondon lørdag. Han får præcis samme team med, som var med på Anfield søndag, hvilket betyder at Uniteds dommer fra 4-1-sejren over Middlesbrough, Alan Wiley, er fjerdedommer.