Efter over et halvt år på sidelinjen er Gary Nevilles comeback en glædelig begivenhed for mange, men United-kaptajnen kan fortsat ikke spille.
Neville var således eneste mand, der manglede, da United trænede en sidste gang inden onsdagens møde med ukrainerne på Old Trafford i en kamp, hvor United med en sejr og hjælp fra Roma kan spille sig videre.
Heller ikke de langtidsskadede Paul Scholes, Ji-Sung Park, Ben Foster og Mikael Silvestre var naturligvis at finde på Carringtons træningsbaner tirsdag formiddag, men ellers er alle mand klar til at kæmpe, hvis der bliver brug for dem mod Dynamo Kiev.