Ferguson: Arsenals jubel til vores fordel

Arsenals Emirates Stadium er som forhekset for gæstende hold. Utallige gange har London-klubben været bagud på hjemmebane for at vende det til egen fordel…

Arsenals Emirates Stadium er som forhekset for gæstende hold. Utallige gange har London-klubben været bagud på hjemmebane for at vende det til egen fordel i de sidste ti minutter, og det skete endnu engang lørdag.

Et minut inde i overtiden fik William Gallas forbedret sin statistik, så han nu har scoret for tre forskellige klubber mod United. Men i sidste ende var det alligevel gæsterne, der kom ud af braget med det psykologiske overtag, mener Sir Alex.

“Vores spillere hang med hovedet i omklædningsrummet efterfølgende, mens de fejrede uafgjort som havde de vundet VM-finalen. Det synes jeg var ganske sjovt, og jeg tror mine spillere kan få noget ud af det rent psykologisk,” siger Ferguson til Manchester United Radio og fortsætter:

“Jeg synes, at kampen viste vi er et bedre hold end dem i øjeblikket. De er godt nok et ungt hold, men vi tog ned til Emirates og holdt dem, mere eller mindre, fra skud på mål, selvom vi mødte et Arsenal i absolut topform. Der var rigtig mange positive ting i den kamp, som vi kan tage med os videre,” lyder det fra United-manageren.

Forrige artikel

Intet Neville-comeback mod Kiev

Næste artikel

Sir Alex bekræfter Neville-skade

ANNONCE