Resumé: To tabte point på Old Trafford

Manchester United skulle forsøge at revanchere det smertefulde nederlag mod Everton i sidste uge, men magtede igen ikke at strikke 90 gode minutter sammen og må nøjes med 1-1 mod West Ham.

(Getty Images / Justin Setterfield)

1. halvleg

Manchester United kom godt ud af starthullerne og spillerne og stadion virkede tændt.

Den nye forsvarskonstellation blev hurtigt testet og der indfandt sig en nervøsitet tidligt, da Heaven allerede efter syv minutter pådrog sig et gult kort.

Efter en livlig åbning faldt United en anelse i kadence, og West Ham spillede sig ind i opgøret. United havde kontrol, men uden for alvor at skabe de helt store chancer – indtil omkring den halve time, hvor kampens hidtil flotteste angreb blev sat sammen.

Amad drev selv bolden forbi sin direkte modstander, tog turen mod baglinjen og sendte et hårdt indlæg ind i feltet. Zirkzee fik vrikket bolden mod mål med hoften, Areola var fanget på mellemhånd, og Soucek kunne ikke nå bolden. På mållinjen står vores gamle Spiderman – Aaron Wan-Bissaka – og får headet bolden væk i sidste sekund.

Returen landede hos Cunha, der forsøgte sig med et akrobatisk saksespark, som blev blokeret.  Blokeringen hoppede ud til Bruno Fernandes, der first-timede et forsøg lige forbi det højre hjørne.

Flot angreb, men stadig uden udbytte på måltavlen.

United satte sig mere og mere på kampen, men manglede fortsat den sidste skarphed. Selv sad jeg dog med fornemmelsen af, at når United skruer op for tempoet, har West Ham svært ved at følge med.

Banens bedste i 1. halvleg: Aaron Wan-Bissaka. Hans timing i glidende tacklinger er simpelthen stadig 10/10.

2. halvleg

Leny Yoro erstatter Ayden Heaven i pausen, der blev tynget af et tidligt gult kort.

Sløj start på 2. halvleg. Spillet er idéforladt og langsomt. Old Trafford er stille.

Der virker som om, at der skal en tilfældighed til. Måske en dødbold?

Tilfældigt er det i hvert fald, da Dalot kan bringe United foran 1-0 efter 57 minutter! Casemiro sparker fra lang afstand. Bolden bliver rettet af og dumper ned for fødderne af Diogo Dalot. 1-0! Vigtig scoring!

Cadeau til Dalot for at komme i feltet fra sin ventre-wingback. Der var ikke første gang i kampen han gjorde det, og denne gang gav det pote.

Midt i 2. halvleg kan vi konstatere, at West Ham har svært ved at skabe noget, men man sidder alligevel med fornemmelsen af, at United skal få lukket kampen, så ikke der bliver udlignet på en tilfældighed.

I det 83. minut har vi så balladen. West Ham sender et hjørne i feltet. Bowen af alle mand kommer først på bolden. Mazraoui får reddet den på stregen, men kan inden gøre ved returen.

1-1…

Til slut formår United ikke at sætte noget tryg på og det ender med pipekoncert på Old Trafford. Igen…

2 tabte point. Uacceptabelt.

 

Skriv et svar
Forrige artikel

Startopstilling: Heaven og Cunha tilbage i startopstillingen

Næste artikel

Læsernes Karakterbog: Bittert remis

ANNONCE