Som forventet så forlængede Manchester United i dag aftalen med altmuligmanden John O”Shea, som vel ikke længere kan karakteriseres som en back.
“John har udviklet sig i sine år i klubben og er nu en af de mest rutinerede spillere. Han har vist gennem sin personlighed og professionalisme, at han er et fantastisk aktiv for klubben, og jeg er glad for, at han har skrevet ny kontrakt,” udtaler Sir Alex Ferguson i Uniteds pressemeddelse.
John O”Shea har været kendt som en alsidig forsvarsspiller, men i det seneste års tid har dette fået en ny dimension ved blandt andet at have spillet som målmand og angriber for Manchester United.
Jeg er virkelig glad for at have forlænget min kontrakt med “The Champions”. Jeg har været i klubben, siden jeg var 17 år, og det er en drøm, der bliver til virkelighed, når jeg spiller for så stor en klub. Jeg håber at tage del i at vinde flere trofæer i de kommende år og fortsætte successen med dette unge og talentfulde hold,” siger Johnny.