Jeg tror ikke, Michael Carrick ville have ønsket at lave en eneste ændring fra de samme 11, der spillede mod både Manchester City og Arsenal.
Men Patrick Dorgu er desværre blevet langtidsskadet, så derfor er han nødt til det. Det betyder med al sandsynlighed, at det bliver Matheus Cunha, der skal spille venstrekant senere i dag.
Det har han også gjort sig fortjent til. Han har haft målinvolveringer i begge kampe, hvor han har lavet indhop, og kampbilledet vil med overvejende sandsynlighed også passe bedre til en mellemrumsspiller i Cunha.
Så er der alle de andre spørgsmål.
Kunne han finde på at bringe en Benjamin Sesko i en kamp, hvor United ventes at være mere på bolden? Jeg tror det ikke. Løsningen med Bryan Mbeumo på toppen har kastet to scoringer af sig, og jeg tror, Carrick er nysgerrig på, hvor godt dét kan blive.
På fredagens pressemøde sendte Carrick adskillige roser mod Noussair Mazraoui. Betyder det, at han bliver foretrukket i stedet for Diogo Dalot? Jeg tror det ikke. Men det kan også være, at det betyder noget.
Han kunne også prøve lykken i midterforsvaret med Leny Yoro eller Ayden Heaven, men løsningen med Harry Maguire og Lisandro Martinez har fungeret alt for godt til, at Carrick skal ændre det.
Det betyder, at der kun er en enkelt ændring fra seneste kamp i vores forventede startopstilling:
Lammens
Dalot – Maguire – Martinez – Shaw
Casemiro – Mainoo
Amad – Fernandes – Cunha
Mbeumo





Fedt hold det der! 🖤🤍❤️
5-1 United over Fulham som i gode gamle Rooney-Ronaldo-dage! 🤩