Joey Barton er ikke bare en hård hund på banen, han er det også når han har fri.
Det kostede ham nytårsaften bag tremmer, efter at han mellem jul og nytår blev anholdt og sigtet for forsøg på vold mod en kvinde under en bytur i barndoms hjemby Liverpool.
Retten nægtede i første omgang at lade Barton slippe mod kaution, og heller ikke en nytårstorsk senere syntes dommeren i retten i Liverpool, at Barton skulle lukkes ud i friheden. Han nægtede således endnu engang, at Barton kunne gå mod betaling.
Den tidligere Manchester City-spiller må nu indstille sig på endnu 13 dage som fange, inden der 16. januar igen vil blive taget stilling til fodboldstjernens situation. Det betyder, at Barton sidder inde, når United og Newcastle mødes på Old Trafford 12. januar.