Tevez: Dommerne burde beskytte os

I Premier League flyver tacklingerne til tider ind fra højre og venstre, og et par stykker af dem er gerne udført med knopperne forrest. En sådan udåd vil…

I Premier League flyver tacklingerne til tider ind fra højre og venstre, og et par stykker af dem er gerne udført med knopperne forrest.

En sådan udåd vil i de latinske ligaer blive takseret til rødt, men i Premier League er det ikke altid, at dommerne overvejer bare at gribe i lommen efter det gule. Carlos Tevez er en af de, der godt kan tænke sig at ikke helt så mange tacklinger slipper igennem dommerens nåleøje.

“Premier League er en psykisk hård liga, så på den facon er der ikke meget forskel til den argentinske liga. Til gengæld kunne man godt slå noget hårdere ned på den fysiske del af spillet. Jeg må ærligt erkende, at jeg synes, jeg må finde mig i en tackling for meget i de fleste kampe,” siger Tevez.

Den lille argentiner var også mål for et par hårde tacklinger i mandagens gevinst mod Birmingham. Til sidst måtte Tevez udgå med en ankelskade, men til alt held bliver det ikke til andet end to dages pause, og Tevez træner efter planen igen, inden ugen er omme.

Forrige artikel

Rooney bad selv om nummer 10

Næste artikel

Villa-stjerne frygter tidlig scoring

ANNONCE