Marco Silva er ikke tilfreds, efter at Manchester United i forbindelse med målet til 1-0 fik et frispark på kanten af feltet.
Frisparket kom nemlig, efter at VAR havde underkendt en straffespark på Matheus Cunha, men frisparket var ifølge Fulham træneren en hel anden situation.
– Det var første gang i Premier League, at vi har set dommeren give et straffespark for en takling, hvorefter VAR giver et frispark for en anden forseelse, lyder det fra Silva ifølge Sky Sports.
Marco Silva påpeger, at den kommunikation, han fik på sidelinjen, var, at straffesparket var givet for Fulhams Cuncas takling på Cunha. En takling, der efter VAR tydeligt ikke var nok til et straffespark.
Fulham-træneren insinuerer, at frisparket kom, fordi dommerholdet skulle dække over det dømte straffespark.
– Fordi den indledende dom var så dårlig, så fandt de et andet frispark.
– Jeg ved, hvorfor straffesparket blev givet. VAR gik i en helt anden retning for at finde noget og give et frispark, lyder det fra Silva.
Marco Silva fik i forbindelse med målet et gult kort for brok.






