Ferguson ignorerer transfervinduet

Det er transfertid, hvilket de engelske aviser finder ganske underholdende. I hvert forbinder de store spillere med store klubber, og da United sælger…

Det er transfertid, hvilket de engelske aviser finder ganske underholdende. I hvert forbinder de store spillere med store klubber, og da United sælger aviser er mesterklubben heller ikke gået ram forbi.

Dimitar Berbatov og Glasgow Rangers-backen Alan Hutton er i øjeblikket de varmeste emner, men i hjertet af Manchester United, på Old Trafford, er der ikke snak om forstærkninger hos de folk, der har det endelige ord i sådanne sager.

“Medierne skal jo skabe spekulationer. Det er deres job, for selvfølgelig skal en storklub som Manchester United da ud på markedet og hente en eller anden, når vi kan, skal vi ikke? Det er jo det sædvanlige spil fra deres side, så det skal man ikke lægge noget i,” lød den indirekte afvisning fra Ferguson.

Mens man altså ikke engang skal have sin ene hånd i brug for at tælle indgående transfers, så kan man let få brug for begge, når man skal gøre op, hvor mange der har forladt klubben midlertidigt eller permanent i løbet af denne måned.

Fredag var der også gang i svingdøren, da Jonny Evans gjorde præcis som sidste år og tog til Sunderland for resten af sæsonen. Uniteds nordirske forsvarstalent er kommet i uheldigt lys efter anklagerne om voldtægt under julefesten, men Ferguson gjorde meget for at understrege, at man stadig har tro på 19-årige Evans.

“Vi har sendt Jonny til Sunderland af den simple årsag, at han ikke har fået nok spilletid her. Hans skade har sat ham tilbage, og vi mener, vi er godt nok besat på hans position til, at vi kan lade ham tage ud og lære, for han er uden tvivl et talent med særlige evner.”

Forrige artikel

Brown-bud blev fejet af bordet

Næste artikel

Ferguson: Ronaldo-rygter er nonsens

ANNONCE