United nægter at genforhandle Rashford-aftale

Marcus Rashford skiftede i sommeren 2025 fra Manchester United til FC Barcelona på en lejeaftale, der samtidig indeholder en købsoption. Nu er der nyt i sagen om den engelske offensivspiller.

Marcus Rashford byttede i sommeren 2025 Manchester United ud med FC Barcelona.

Aftalen blev indgået som en sæsonlang lejeaftale fra Manchester United. Lejeopholdet løber for hele 2025/26-sæsonen og indeholder en købsoption, som den catalanske storklub kan aktivere til sommer, hvis de ønsker at gøre opholdet permanent og hente englænderen på en fast kontrakt.

Købsoptionen lyder på omkring £26 millioner – svarende til cirka €30 millioner – et beløb, der på forhånd blev fastsat som en del af aftalen mellem de to klubber.

De seneste dage har der dog været meldinger om, at Barcelona skulle være interesseret i at genforhandle prisen og forsøge at få beløbet reduceret. Ifølge Sky Sports er det ikke tilfældet – og fra Manchester Uniteds side er positionen helt klar.

United har ingen intentioner om at genåbne forhandlingerne om prisen på den nu 28-årige englænder. Klubben står fast på den oprindeligt aftalte købsoption, og situationen er uændret set med røde briller.

Det betyder, at hvis Barcelona ønsker at sikre sig Rashford på permanent basis, skal den aftalte pris indfries. Der er ingen rabat at hente, og den spanske storklub må diske op med de £26 millioner, hvis opholdet skal gøres permanent efter sæsonen.

Rashford har scoret 10 mål i 34 kampe i alle turneringer for FC Barcelona i denne sæson.

1 kommentar
Skriv et svar
Forrige artikel

- Vi vil kæmpe for dem, siger Amad om Carricks stab

Næste artikel

United ledelse afviser kontakt med Jürgen Klopp

ANNONCE