United ledelse afviser kontakt med Jürgen Klopp

Manchester Uniteds ledelse afviser blankt at have været i kontakt med den tidligere Liverpool træner

Klopp agentens udtalelser skaber debat

Der har været stor opmærksomhed omkring Jürgen Klopp efter hans afgang fra Liverpool i sommeren 2024, især fordi hans agent nu har talt åbent om interesse fra nogle af klubbens største rivaler.

Ifølge agent Marc Kosicke skulle både Manchester United og Chelsea have været interesserede i at hente den tyske træner til Premier League-klubberne, efter han forlod Liverpool.

Kosicke forklarede i interviewet, at Klopp blev kontaktet i tiden efter sin afgang, og at de to klubber skulle have forespurgt, om han kunne være en mulighed som ny manager. Agenten sagde blandt andet:

-Selv Chelsea og Manchester United forhørte sig, selvom Jürgen klart havde sagt, at han ikke ville træne en anden klub i England.

Klopp står i dag i en anden rolle, som Global Head of Soccer for Red Bull Group, hvor han arbejder med strategiske opgaver og udvikling i sporten – ikke som aktiv træner.

United afviser agentens påstande

Manchester united har dog afvist agentens påstande. Klubbenes ledelse har, ifølge flere medier, understreget, at der ikke har været konkrete henvendelser til Klopp eller hans agent om et trænerjob.

Ifølge Sky Sports og andre engelske medier har klubberne benægtet, at der nogensinde var seriøse forhandlinger eller kontakt.

Skriv et svar
Forrige artikel

United nægter at genforhandle Rashford-aftale

ANNONCE